Hop til hovedindholdet

Halsnæs Kommune logo

Kom med på en fascinerende rundvisning på NLMK DanSteel A/S


Dato og tid

Torsdag d. 25. januar 2018 kl. 12:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 18. januar 2018 kl. 09:00

Sted

NLMK DanSteel A/S , Havnevej 33, 3300 Frederiksværk NLMK DanSteel A/S
Havnevej 33
3300 Frederiksværk

Kom med på en fascinerende rundvisning på NLMK DanSteel A/S


Arrangementsbeskrivelse

Tilmelding til rundvisning torsdag den 25. januar 2018

Har du nogensinde tænkt på, hvordan stålværket ser ud indvendigt og hvor varmt det føles, at stå over et glohedt stykke jern?

Så har du nu muligheden, for at komme med bagom!

Halsnæs Kommune har indgået et samarbejde med NLMK DanSteel A/S, hvor der inviteres på 4 helt særlig autentiske og rå rundvisninger i industriens tegn.

Rundvisningerne ligger på følgende datoer:

  • Torsdag den 25. januar 2018 fra kl. 12.00-14.00
  • Torsdag den 26. april 2018 fra kl. 12.00-14.00
  • Torsdag den 26. juli 2018 fra kl. 12.00-14.00
  • Torsdag den 25. oktober 2018 fra kl. 12.00-14.00

Der er et begrænset antal af pladser - så tøv ikke med, at melde dig til.

Inden rundvisningen skal du orientere dig i NLMK DanSteels sikkerhedsfolder, så du er klædt godt på inden dit besøg. Sikkerhedsfolderen kan du se til sidst, på denne side. Når du ankommer til NLMK DanSteel vil du blive mødt i porten, som ses på oversigten over området. Herfra vil du blive vist ned til administrationen, hvor du får et indblik i værkets spændende historie, og der vil blive vist en kort sikkerhedsvideo.

Herefter bliver du udstyret med værnemidler, også er det ellers bare at suge oplevelsen til dig, og nyde en autentisk rundvisning af to dygtige medarbejdere.


Det Danske Stålvalseværk A/S blev stiftet i sommeren 1940. Formålet med værket var, at det skulle producere profiljern til byggebranchen og stålplader til værftsindustrien af dansk stålskrot tilsat råjern.

Etableringen af Stålvalseværket medførte kolossal vækst i Frederiksværk - fra 2.200 indbyggere i 1940 til omkring 18.000 i 1990’erne.

I 1965 blev værket udvidet med en afdeling for kontinuerlig fremstilling af stålprofiler. Efterfølgende blev der desuden tilføjet et elektrostålværk, hvorved virksomheden i praksis kom til at bestå af tre vidt forskellige, men dog forbundne enheder. Sammenlagt består værket af over 200.000 m2 under tag, 11 km jernbane og egen havn.

1980’erne og 90’erne blev turbulente årtier for værket, som gik konkurs i 2002. Det fik ved den anledning betydning, at virksomheden bestod af tre dele, idet værket blev opdelt i tre enheder.

I dag ejes og drives valseværket af NLMK (Rusland) – en af verdens største stålproducenter.

NLMK DanSteel A/S' produktionsfaciliteter består i dag, af et pladevalseværk og servicefunktioner i form af sandblæsning og priming, mærkning, tests og plasmaskæring. NLMK DanSteel A/S’ har kunder over hele verden med en årlig produktion på ca. 505.000 tons.

NLMK DanSteel A/S er en international virksomhed, som hele tiden er i udvikling og har fokus på miljøet, såvel internt som eksternt.

Læs mere på www.dansteel.dk og på www.indmus.dk under Frederiksværk historie.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >